« KRIGSKUNST »
Bilderberg Gruppens lange arm
I de seneste år er der
skrevet mange latterlige historier om Bilderberg Gruppen. Med baggrund i
dokumentationerne er det imidlertid muligt at stykke et pålideligt billede
sammen. Mange researchere har arbejdet på det. Det er absolut ikke en verdens
regering, men et indflydelsesrigt netværk bestående af CIA og MI6, hvis hensigt
er at støtte NATO.
VOLTAIRE
NETWORK | ROM (ITALIEN) | 4. JUNI 2019
Henry Kissingers og Mike Pompeos ankomst til Montreux Palace
til Bilderberg Gruppens 67. årlige
møde.
Tre italienere var inviteret til dette års møde i Bilderberg Gruppen, som
blev holdt i Montreux i Schweiz mellem 30. maj og 2. juni. En anden journalist
var inviteret sammen med Lili Gruber, vært på tv-kanalen La7, og nu den
permanente vært for Bilderberg Gruppen - det var Stefano Feltri, assistant
director for Fatto Quotidiano, ledet af Marco Travaglio. Den
"tredje mand" valgt af Bilderberg er Matteo Renzi, senator for
Partito Democratico og ex-præsident i Rådet.
Bilderberg Gruppen, oprettet formelt i 1954 på initiativ af visse amerikanske
og europæiske "prominente borgere", blev i virkeligheden dannet af
CIA og den britiske efterretningstjeneste MI6 for at støtte NATO mod USSR [1]. Efter den Kolde Krig fortsatte
den med at spille den samme rolle til støtte for USA's og NATO's strategi.
Gæsterne ved disse årlige møder er næsten udelukkende borgere fra
Vesteuropa og Nordamerika. De tæller omkring 130 repræsentanter fra den
politiske, økonomiske, militære, større mediers og efterretningstjenesters
verden, som formelt set deltager i personlig egenskab. De samles bag lukkede
døre på luksuriøse hoteller, hvert år i et nyt land og beskyttes af drakoniske
militære sikkerhedssystemer. Ingen journalister eller observatører får adgang
og intet kommuniké bliver nogensinde udsendt. Deltagerne aflægger ed på tavshed
- de har ikke engang lov til at afsløre talernes identitet, som måske har givet
dem informationer (i total modstrid med deres erklærede
"gennemsigtighed"). Vi ved
kun, at de i år for det meste talte om Rusland og Kina, installationer i
rummet, en stabil strategisk orden og kapitalismens fremtid.
De vigtigste
tilstedeværende i år var, som sædvanlig, dem fra USA:
Ø Henry
Kissinger, "historisk figur" i Gruppen med bankmand David Rockefeller
(grundlægger af Bilderberg og den Trilaterale Kommission, døde i 2017);
Ø Mike Pompeo,
ex-chef for CIA og nuværende udenrigsminister [2];
Ø general David
Petraeus, ex-chef for CIA [3];
Ø Jared
Kushner, rådgiver (og svigersøn) for præsident Trump om Mellemøsten og nær ven
af den israelske premierminister Benjamin Netanyahu.
Ø Endvidere
Jens Stoltenberg, NATO's generalsekretær, som fik et andet mandat for tjenester
ydet USA.
I fire dage på hemmelige multilaterale og bilaterale møder styrkede og
udvidede disse repræsentanter sammen med andre kendte eller ukendte figurer i
Vestens førende magter netværket af kontakter, som gør det muligt for dem at
influere regeringers politik og den offentlige menings retning.
Resultaterne er synlige. I Il Fatto Quotidiano forsvarer Stefano
Feltri voldsomt Bilderberg Gruppen og forklarer, at disse møder afholdes i
hemmelighed "for at skabe en ligefrem og åben debat, som specifikt er ikke-institutionel"
og angriber de "utallige konspirationsteoretikere", som spreder
"myter" om Bilderberg Gruppen og den Trilaterale Kommission [4].
Dog afholder han sig fra at nævne det faktum, at blandt disse
"utallige konspirationsteoretikere" stod dommer Ferdinando Imposimato,
ærede præsident for den øverste kassationsret (han døde i 2018), som beskrev
resultatet af de undersøgelser, han havde indledt, som følger: "Bilderberg
Gruppen er delvist ansvarlig for strategien om spændinger og derfor også
massakrerne" - begyndende med den på Piazza Fontana, hvor Bilderberg
Gruppen arbejdede sammen med CIA og de italienske efterretningstjenester, med
Gladio og de neo-fascistiske grupper, med P2 logen og de amerikanske
frimurerloger på NATO baser [5].
Selv Matteo Renzi har nu fået adgang til denne prestigefyldte klub. Uden
hensyntagen til den mulighed, at de måske har inviteret ham på grund af hans
talenter som analytiker, står vi tilbage med den hypotese, at disse magtfulde
mænd og kvinder hemmeligt forbereder en eller anden politisk operation i
Italien. Feltri vil undskylde, at vi tilslutter os de "utallige
konspirationsteoretikere".
Læs: The Bilderberg Group – the « élite » of World Power
(Bilderberg Gruppen - verdensmagtens "elite"), af den italienske
sociolog og økonom Domenico Moro. Læs også “Presentation au lecteur
français” (Præsentation til franske læsere) af Bernard Genet (vært
på Comaguer).
Forberedelsen af uventede politiske begivenheder er en af Bilderberg
Gruppens talenter. Således inviterede Gruppen i 2014 Emmanuel Macron, som
erklærede sit brud med Francois Hollande. Eller igen i 2016 borgmesteren i Le
Havre, Edouard Philippe, som erklærede sin støtte til Emmanuel Macron. De to
mænd blev præsident og premierminister i den franske republik.
Læs venligst nedenunder oversat i dansk.
[3] Som chef for CIA udtænkte David Petraeus væbningen af
Daesh gennem "Operation Timber Sycamore". Han fortsætter denne trafik
i dag som direktør for Global Institute of Investment Funds, KKR, som ledes af
Henry Kravis, den vigtige vært for Bilderberg - hans kone er administrator. Han
er også hovedfinancier for Emmanuel Macron. « Des milliards de dollars
d’armes contre la Syrie » ("Våben for milliarder af
dollars mod Syrien"), af Thierry Meyssan, Voltaire Network, 18. juli
2017.
[4] “Sì, il gruppo Bilderberg mi ha invitato alla sua
riunione. Vi spiego perche mi interessa partecipare” ("Ja, Bilderberg
Gruppen inviterede mig til mødet. Jeg vil forklare, hvorfor jeg var
interesseret i at deltage"), Stefano
Feltri, 28. maj 2019; « Stefano Feltri al Bilderberg, per me e un errore e
le spiego perche » ("Stefano
Feltri på Bilderberg, for mig er det en fejl, og jeg forklarer hvorfor"), Angelo Cannatà, 1. juni 2019 ; « Dentro il Bilderberg : ecco di cosa si discute davvero » ("Inden for Bilderberg: Her er, hvad der
virkelig bliver diskuteret"), Stefano Feltri, 4. juni 2019, Il
Fatto Quotidiano.
Oversættelse: MV
Det I ikke ved om Bilderberg gruppen
af Thierry Meyssan
Ideen om, at Bilderberg Gruppen står bag skabelsen af en mystisk fremtidig Verdens Regering er blevet spredt i årevis. Idet Thierry Meyssan har haft adgang til denne meget hemmelige klubs arkiver, viser han, at denne tro leder i en falsk retning, hvilket tjener til at skjule Gruppens sande identitet og funktion. I virkeligheden er Bilderberg Gruppen dannet af NATO. Det har som mål at influere nøgleledere på globalt plan og gennem dem manipulere den offentlige mening for at få den til at favne den nordatlantiske alliances ideer og handlinger.
Voltaire Network | Moskva (Rusland) | 9. maj 2011
Gruppens første møde på Bilderberg hotel (1954)
Hvert år siden 1954 mødes over et hundrede af de mest prominente personligheder fra Vesteuropa og Nordamerika - bag lukkede døre og med størst sikkerhed - i Bilderberg Gruppen. Dette eksklusive seminar varer i tre dage, og næsten intet fra debatterne siver ud til verden udenfor.
Siden Sovjetunionens sammenbrud har talløse journalister vist denne hemmelige, elitære organisation interesse. Visse skribenter har set den som begyndelsen til en Verdens Regering, ansvarlig for de store politiske, kulturelle, økonomiske og militære beslutninger i den anden halvdel af det tyvende århundrede. Denne fortolkning har også været ytret af Fidel Castro, men det er aldrig blevet bekræftet eller afkræftet af nogen solide fakta.
For at finde ud af, hvad Bilderberg Gruppen er eller ikke er, ledte jeg efter dokumenter og førstehånds vidner. Jeg fik adgang til alle dens optegnelser fra perioden 1954-1966 og utallige senere dokumenter, og jeg fik mulighed for at tale med en tidligere deltager, som jeg har kendt i mange år. Ingen anden journalist til dato, inkl. skribenter, som har populariseret stereotyperne af i dag, har haft adgang til denne rigdom af Bilderberg Gruppens interne dokumenter
.
Her er, hvad jeg fandt ud af...
Det første møde
70 personligheder fra 12 forskellige lande deltog i Gruppens første møde. Det var et tredages seminar, fra 29. til 31. maj 1954, i nærheden af Arnhem (Holland). Gæsterne boede på to hoteller i nærheden, men debatterne blev holdt på Bilderberg Hotel, som gav Gruppen dens navn.
Invitationerne med et brevhoved fra Soestdijk Slot er interessant: "Jeg anmoder alvorligt om Deres tilstedeværelse ved den uformelle Internationale Konference, som afholdes i Nederlandene i slutningen af maj. Denne konference ønsker at undersøge en række spørgsmål af stor vigtighed for den vestlige civilisation og hvis hensigt er at fremme gensidig forståelse og goodwill gennem en fri udveksling af meninger." Invitationerne var underskrevet af prinsgemalen af Nederlandene, Bernhard zur Lippe-Biesterfeld, og med dem fulgte adskillige sider med administrative informationer angående transport og overnatning. Først og fremmest lærer vi, at de delegerede kom fra USA og 11 fra Vesteuropa, og at 6 møder à hver 3 timer var programsat.
I betragtning af prins Bernhards nazi fortid (han tjente i SS kavaleriet indtil sin vielse i 1937 med prinsesse Juliana) og i sammenhæng med McCarthyismen i USA, er det klart, at "spørgsmålene af stor vigtighed for den vestlige civilisation" drejede sig om kampen mod kommunisme.
Da de først var ankommet, blev gæsternes forventninger dæmpet af de to mødeledere: den amerikanske forretningsmand John S. Coleman og den afgående belgiske udenrigsminister Paul van Zeeland. Den første var en aktiv forkæmper for frihandel og den anden en tilhænger af EDC (European Defense Community - europæisk forsvarsfællesskab) [1]. Sidst, men ikke mindst, ved den fjerneste ende af bordet (se foto) sad Joseph Retinger, den intellektuelle indflydelse bag briterne. Alt dette antyder, at de hollandske og britiske monarkier sponsorerede dette møde for at støtte det europæiske forsvarsfællesskab og den økonomiske model om fri markedskapitalisme mod den anti-Amerikanisme, som kommunisterne og Gaullisterne promoverede.
Men skinnet bedrager. Målet var ikke at føre en kampagne for EDC, men at mobilisere eliten til den Kolde Krig.
Hans Kongelige Højhed, Prins Bernhard, blev valgt til at indkalde til denne konference, fordi hans status som prinsgemal ville give den en statslig karakter uden at være formel. Faktisk blev han brugt for at skjule den reelle sponsor: en organisation regeringer imellem, som har til hensigt at manipulere regeringerne i nogle af dens medlemsstater.
John S. Coleman var endnu ikke formand for det amerikanske handelskammer, men han havde allerede oprettet "Citizen's Committee for a National Trade Policy" ("Borgeres komité for en national handelspolitik") - CCNTP. Ifølge ham ville absolut frihandel, dvs. afskaffelse af al told, gøre det muligt for lande allieret med USA at øge deres velstand og finansiere det europæiske forsvarsfællesskab (med andre ord at genbevæbne Tyskland og integrere dets potentielle militærmagt i NATO).
Dokumenterne i vores besiddelse viser imidlertid, at CCNTP var en "Borgeres" komité kun af navn. Den er faktisk et initiativ fra Charles D. Jackson, den psykologiske krigsrådgiver i det Hvide Hus. Operationen blev i virkeligheden kontrolleret af William J. Donovan, tidligere kommandør for OSS (den amerikanske efterretningstjeneste under krigen), nu leder af opbygning af den amerikanske gren af NATO's hemmelige efterretningstjeneste, Gladio [2].
Paul van Zeeland var ikke kun promotor for det europæiske forsvarsfællesskab, men også politiker med stor erfaring. Ved Befrielsen var han formand for Independent League for European Cooperation (ILAE) (Uafhængig Sammenslutning for Europæisk Samarbejde), hvis mål var at skabe en told- og monetær union. Denne organisation blev oprettet af tidligere nævnte Joseph Retinger.
Joseph Retinger
Netop Retinger, som fungerede som sekretær ved Bilderberg konferencen, tjente under krigen i den engelske efterretningstjeneste (OES) under general Colin Gubbins. En polsk eventyrer, Retinger opdagede, at han var rådgiver for Sikorski regeringen i eksil i Storbritannien. I London livede han den lille verden af regeringer i eksil op og samlede sig en af de bedste adressebøger i det nyligt befriede Europa.